FACTUM Books - Billige studiebøger

FAQ

FAQ

 

Ordrer, bestilling og levering

Hvornår får jeg min bog?

Hvis varen er på lager, sender vi samme dag, hvis ordren er os i hænde senest kl. 12. Ellers næste dag.

Hvis varen ikke er på lager, når du bestiller den, så skaffer vi den hjem. Leveringstiden for danske bøger er pt ca. 1-2 hverdage og udenlandske bøger ca. 10 hverdage. Leveringstiden afhænger af det enkelte forlags ekspeditionstid, og særlige bøger som fx print-on-demand, sjældne bøger, skaffevare o.l. vil oftest have længere leveringstid.

I udgangspunktet sender vi alle bøger fra en ordre samlet, med mindre vi på forhånd kan se at der er hindringer (fx ventende udgivelser eller genoptryk). Det betyder at vi i visse tilfælde afventer, at alle varer er ankommet, før ordren afsendes. Det kan derfor være en fordel for dig at lave særskilte ordrer på varer, der endnu ikke er udkommet eller som har forlænger/ukendt leveringstid.

Hvis en vare meldes forsinket af leverandør eller forlag, laver vi en dellevering på de bøger vi har i hænde, og resten leveres hurtigst muligt – og ofte uden ekstra omkostninger for dig.

Under semesterstarten august-september og januar/februar har vi rigtig travlt og en mange ordre, og der kan her godt forventes 1-2 dages ekstra leveringstid - men vi arbejder så hurtigt vi kan på at få dine bøger frem til dig!


Har I modtaget min ordre?

Hvis du har bestilt bøger o.l. via vores webshop på factumbooks.dk, vil du modtage en ordrebekræftelse på den angivne mail kort efter ordren er sendt. Her står et ordrenr. angivet med 8 cifre (99xxxxxx) - denne ender af og til i spamfilteret,  så husk at tjekke denne. Modtager du ikke en ordrebekræftelse fra os, er der sket en fejl ved oprettelsen af ordren, og du bedes prøve igen - eller du er selvfølgelig velkommen til at kontakte os, så tjekker vi om ordren er gået igennem.

Hvis du bestiller varer gennem os via mail (fx som institution), besvarer vi din mail med ordrebekræftelsen.

Har du modtaget ordrebekræftelse er vi igang med din ordre. Hører du ikke fra os i et stykke tid, så frygt ej - din ordre er stadig ved at blive ekspederet, vi afventer blot nogle af dine varer lidt endnu. Du hører fra os så snart din ordre afsendes eller kan afhentes.


Jeg kan ikke finde den varer jeg ønsker på hjemmesiden - hvad gør jeg?

Vores hjemmeside bliver løbende opdateret og indsamler varer fra diverse danske og internationale databaser. Skulle den bog du søger dog ikke være til at finde, kan du altid skrive eller ringe til os, så kan vi næsten garanteret skaffe den eller gøre den tilgængelig på hjemmesiden.

Leder du efter en helt speciel bog, der ikke er bredt tilgængelig? Skriv endelig til os helt uforpligtende, vi er en erfaren boghandel med mange kontakter, og vi sætter gerne ind på at finde den til dig.


Jeg har ønsket levering i en af jeres butikker eller afhentningssteder - hvornår kan jeg hente min bog?

Du får besked fra os, så snart bogen er klar til afhentning - hvis du synes der er gået længe, så husk at tjekke dit spamfilter på mail. Dine varer kan derefter hentes indenfor udleveringsstedets åbningstid. Se afdelingernes åbningstider på vores hjemmeside her. Har du ikke modtaget besked fra os endnu, er din ordre desværre ikke klar til afhentning endnu.

Ved udlevering af varer skal du kunne fremvise en afhentningsbekræftelse/ordrebekræftelse og evt ID.


Der er trukket penge fra min konto, men jeg har ikke fået mine bøger?

Ved aflæggelse af ordre godkender du at det viste beløb må reserveres i din bank. Pengene bliver først endeligt trukket, når vi afsender din ordre, og vil frem til afsendelse stå som en bankreservation. Der er aldrig muligt for os at hæve flere penge end du har godkendt ved ordreaflæggelsen, og eventuelle spørgsmål bedes derfor rettes direkte til din bank.


Mit firma/institution ønsker at bestille bøger gennem jer - hvad gør vi?

Vi har et etableret samarbejde med utallige organisationer, institutioner og virksomheder i hele Danmark, og vi er altid interesseret i at være behjælpelige for din virksomhed, institution og organisation. 

Du har mulighed for at oprette en erhvervs-bruger via vores hjemmeside, der gør det nemt at handle hos os, samt gør det muligt at få tilsendt (elektronisk) fakturering. Er du ikke oprettet, så brug Opret Log Ind-funktionen på hjemmesiden, eller send os endelig en mail med information om din organisation, og så hjælper vi med oprettelsen. For at blive registreret som erhvervsbruger skal du være CVR-registreret, og vi forbeholder os retten til at afvise oprettelsen.

Alternativt, kan du altid skrive/ringe til vores afdelinger i Aarhus og Aalborg, som vil kunne hjælpe med oprettelse af ordre, fakturering, levering og lignende - og hvis din organisation skal bruge store mængder bøger eller andre varer, er vi åbne for at lave et godt tilbud.


Hvorfor kan jeg ikke finde min pensumliste?

Vi samarbejder med uddannelsesinstitutionerne for at have pensumlister klar til studiestart.

Det betyder at så snart vi har fået al information fra udannelserne, samler vi al pensum online på vores hjemmeside, så det er så nemt som muligt for dig som studerende at orientere dig.

Kan du ikke finde din pensumliste, har vi muligvis ikke fået information for din uddannelse endnu. Normalvis gøres pensumlisterne klar, så de er tilgængelige senest en måned før studiestart, men af og til forekommer der forsinkelser, hvis den pågældende uddannelse ikke har informeret os. Du kan løbende holde øje med dine pensumlister her, og ellers bør du modtage besked fra din uddannelsesinstitution, så snart litteraturen ligger klar.


 

Retur og fortrydelse

Hvor længe kan jeg returnere en vare?

FACTUM Books følger de til enhver tid gældende regler om handel via internet for forbrugerkøb. Disse regler stiller som hovedregel en privat forbruger bedre end almindelige forretningsbetingelser for Business to business kunder.

Det betyder p.t. 14 dages returret fra modtagelse af varen. Varen skal returneres i fejlfri stand, du skal kunne fremvise gyldig kopi af kvittering/faktura.

Når din ordre ligger klar til afhentning adviseres du om at afhente din inden for 14 dage og at give besked ved forsinkelser. Afhenter du ikke dine varer eller giver besked til os om forsinkelser, fortrydelse eller lignende, bliver dit køb ikke automatisk annulleret.

Returomkostningerne sker for din regning. Uanset om du faktisk har afhentet varen - eller nægtet modtagelse. Det betyder at du såfremt du nægter modtagelse vil blive opkrævet for såvel oprindelig levering jvnf. ordrebekræftelse samt returfragt svarende til mellem 45 og 65 kroner afhængigt af pakkens vægt.

Returnering skal gøres uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Fristen er overholdt, hvis du returnerer varerne inden udløbet af de 14 dage.

Ved returnering bør du sørge for, at varerne er forsvarligt indpakket. Du har selv ansvaret for pakken/varerne, indtil vi modtager den. Gem derfor altid postkvittering samt evt. track and trace-nummer.


Ordre fra webshoppen - Hvad gør jeg, hvis jeg vil returnere en vare?

Hvis du indenfor 14 dage fra modtagelse af varen skulle fortryde dit køb og ønske at returnere varerne, skal du give os besked om fortrydelse på mail - info@factumbooks.dk - hvori du skal angive følgende:

TRIN 1 - Skriv til os/få godkendt returneringen

- Navn

- Ordrenr. (enten webordrenr. 99xxxxxx , salgsordrenr. Sxxxxxx eller fakturanr. fx 751000)

- Hvorfor du ønsker at returnere varen

- Om du ønsker at returnere via post eller aflevering i en vores butikker

Det er vigtigt at du giver besked om returneringen, og ikke bare sender varen eller nægter modtagelse. Ved at give besked om returneringen sikrer du din returret, også selv om din pakke skulle blive forsinket på vej til os og du undgår evt. fejlreturnering og ydeerligere udgifter.

TRIN 2 - Afsend dine varer

Ved returnering med postforsendelse til vores lager/butikker, står du selv for eventuelle returomkostninger. Det betyder, at du såfremt du nægter modtagelse af varen, vil blive opkrævet for såvel oprindelig levering jvf. ordrebekræftelse, samt returfragt svarende til mellem 39-65 kroner afhængigt af pakkens vægt.

Postlabel til returnering kan købes her, eller på den måde der er nemmest for dig, og ved købet bedes du angive navn og ordrenr. i kommentarfeltet. Ved forsendelse med posten bedes du lægge faktura, kvittering eller en seddel med dit ordrenr.. På den måde kan vi nemt og hurtigt ekspedere din returning, når  vi modtager din pakke. 

Returadresse er, hvis ikke andet er aftalt:

FACTUM Books - RETUR
Halmstadgade 6
8200 Aarhus N

TRIN 3 - Afvent refunderingen

Ved modtagelsen af returnerede varer, tilbagebetaler vi købet via samme betalingsvej, som købet blev lavet med. Der kan gå op til en uge, fra at vi refunderer beløbet og banken har bearbejdet dem til dig. 


Varer købt i vores fysiske butikker - Hvad gør jeg, hvis jeg vil returnere en vare?

Du er altid velkommen til at komme forbi enhver af vores butikker for at returnere en vare. Bare husk at gøre det inden for 14 dage fra købsdagen, medbring gyldig kvittering og forsikr dig om at varen er i fejlfri stand. Vi forbeholder os retten til at vurdere varens stand på stedet, samt eventuelt at afvise en returnering, hvis varen på nogen måde er beskadiget.

Ønsker du at returnere en vare købt i en butik via pakkepost, gælder samme regler som returnering af varer fra webshoppen (se ovenstående punkt).


Jeg har ikke afhentet min ordre i butik/afhentningssted til tiden. Hvad gør jeg?

Som udgangspunkt har du 10-14 dage til af afhente dine varer fra butik/afhentningssted, afhængigt af den på gældende butik. Det vil altid stå i den besked vi sender til dig om at din afhentning er klar, hvor lang fristen er.

Du kan altid kontakte os for at informere om at du afhenter senere end fristen.

Inden for semesterstartsperioderne august/september og januar/februar lader vi dog som udgangspunkt alle ordrer til afhentning stå indtil semesterstarten er forbi.

Afhenter du ikke dine varer, vil du blive kontaktet ift. afhentning. Afhenter du stadig ikke dine varer eller kontakter os, vil ordren ikke automatisk blive annulleret, men fortsat afvente afhentning/kontakt fra dig. Afhenter du ikke dine varer eller kontakter os indenfor fornuftig tid, vil dette også anses som en afgivelse af din fortrydelsesret, da vi også selv er bundet af returregler til forlagene.

Du har selv ansvar for at vores kontaktinformation til dig er korrekt ved aflæggelse af ordre, samt at du tjekker mail og telefon for beskeder fra os.


Kan jeg returnere min e-bog?

Ved køb af e-bøger fraskriver du dig fortrydelsesretten, da disse leveres helt automatisk. De kan derfor ikke returneres eller refunderes.


Jeg modtog mine bøger for lang tid siden, men opdager nu at jeg mangler en vare/har modtaget en forkert bog – hvad gør jeg?

Du er som kunde selv ansvarlig for at gennemgå modtagede pakker for indhold, skader, fejl og mangler.

Ved modtagelse af dine varer bedes du gennemgå at alle varer på din ordre er modtaget og i god stand. Skulle der mangle en varer, som du ikke har fået besked om restordre, forsinkelse eller andet, eller skulle en vare være beskadiget, skal du reklamere for varen pr. mail eller telefon hurtigst muligt eller senest inden for 14 dage efter modtagelse. På den måde sikrer du dig at manglen kan spores og rettes hos os, og at der ikke mistænkes svindel.


 

Beskadigede varer

Min pakke var ødelagt og det er gået ud over varerne - hvad gør jeg?

Modtager du en bekadiget pakke - skal du sørge for at reklamere omgående hos PostNord, da det er hos dem skaden er sket. Gør det med det samme inden du forlader postbutikken. For at PostNord anerkender en reklamation på en bekadiget pakke, skal du reklamere inden der er gået 24 timer via PostNords hjemmeside.


Mine varer er beskadiget/har fejl ved ankomst - hvad gør jeg?

Skulle dine varer have produktionsfejl, så kontakt os da hurtigst muligt på info@factumbooks.dk - afhængigt af varen og situationen, sørger vi for at få rettet fejlen.